Holstedbanen

fredag den 19. august 2016

Nyt materiel

Vi har i denne uge lavet en rigtig god handel på DBA, og ind ad døren kom i dag PIKO's Litra MQ - så vi nu med rette kan kalde sidebanen for "Desirobanen" :)

Den kører ikke helt stabilt over vores sporskifter, så vi skal lige have serviceret den lidt, men ellers en ganske fin model:



Sporplan færdig

Så fik vi lavet sporplanen færdig, og projektets omfang er ved at tage helt form. Det er lige før vi bliver lidt forpustede, men omvendt er forventningerne til noget rigtig sjovt undervejs og bagefter heldigvis også til stede:



Se flere billeder og beskrivelse her: sporplan

mandag den 15. august 2016

Klargøring af rum

For at få lidt plads til banen, skal der lige slås en væg ned indtil et opbevaringsrum:

Og efter at have ringet til en ven, så blev resultatet rigtig fint - der skal lige spartles og males lidt:

Det har givet masser af dejlig plads til hovedspor, sidespor, skyggestation og station nummer 2:

mandag den 8. august 2016

Færdig sportavle

Så blev der tid til at få lavet sportavlen færdig til Holsted station, med de sidste kontakter samt røde diodelys for visning af spor-besat:

Erfaring er en rigtig god ting, og nu har jeg en mere i bagagen til næste gang jeg skal lave en sportavle. Godt nok ville jeg gerne have at sportavlen ikke blev så stor - af pladshensyn, og da jeg tegnede den overvejede jeg om den evt. skulle være mindre. Her bagefter er jeg glad for at jeg ikke gik den vej, for et blik inden i viser at der ikke er meget plads til de enkelte komponenter:

Det måske en smule rodet ud (og overholder på ingen måde Märklins standard farver på ledningerne), men det er ikke så slemt når man ved hvad de enkelte dele er til. Alle gule ledninger er jord til de enkelte spor-besat sektioner. De blå er parvis skiftestrøm til hvert sporskifte. De brune er strøm, men en kilde til sporskifter og en til spor-besat, da vi ikke bruger kørestrøm til at skifte spor.

Jeg har brugt en lidt større modstand til de røde lys dioder, for at få dem gjort knap så markante, og det er mere tydeligt uden dagslys: