..som blev til indkøb af CS3 og TrainController
Da banen er bygget op omkring Märklin C skinner, så har det virket naturligt for os at banen skulle styres via et af Märklins systemer.
Vi havde allerede 2 MS2, som vi synes var nemme at arbejde med, men de har sine åbenlyse begrænsninger. Det var derfor naturligt for os at indkøbe en CS3.
Som resten af modeltogs hobbyen er det dog langt fra en billig investering. Ikke nok med at selve CS3'en er dyr, så skal der købes en særskilt strømforsyning i tillæg samt masser af S88 dekodere til tilbagemelding, og tilsvarende M83 dekodere til styring af sporskiftene. Det er endt med at løbe op i det dobbelte af dyrt. Ikke lige noget der var budgetteret med i år, men det var svært kun at gøre delvist, og nu er det gjort.
Efter en masse tilslutnings arbejde og leg med CS3'en blev det mere og mere tydeligt for os at at vores intention om at lade CS3'en styre hele den automatiske kørsel på banen havde lidt et knæk.
CS3'en er super god til selve styring af enkelte enheder, og meget overskuelig til det formål.
Men der er et par faktorer der gør at den i vores øjne ikke dur til styring af en hel bane alene.
- Opbygningen af events (en slags workflows) er ret simpel og ikke særlig overskuelig. Den dur i mindre skala, men så snart du har noget komplekst på tværs af flere spor og stationer bliver det hurtigt rodet.
- Den holder ikke styr på hvilke tog der er hvor, hvilket gør hele styringsdelen mere end besværlig i vores øjne.
Så vi besluttede os for at prøve at koble noget PC software til.
Vi testede først iTrain - primært fordi prisen for denne er noget mere acceptabel end for de 2 store Train Controller og WindigiPet.
Så testen gik ud på om programmet havde nok til at gøre os tilfredse - og umiddelbart virkede det lovende.
En ok sporplans editor, en nem og logisk opbygning af spor og sporveje samt gode muligheder for at styre tog. Men desværre ramte vi ret hurtigt en mur som vi ikke kunne komme over. Det var alt for tit at nødstop blev aktiveret, fordi programmet forventede noget andet end det som skete på banen. Specielt dee blokke med mere end 1 sensor gav problemer. Det var sikkert noget som vi kunne have fået løst, men tilgangen til materiale, youtube videoer mm er begrænset så vi gav ret hurtigt op.
Så alternativet var at forsøge sig med de lidt billigere versioner af Train Controller (TC)... Bronze og sølv. Bronze blev dog hurtigt fejet af bordet, da den ikke rigtig understøtter automatisk kørsel. Sølv versionen er meget mere omfattende og kunne faktisk alt det vi ville have den til. Men som altid.. så er guld versionen endnu bedre. Mange af de features som kun guld versionen har, kan faktisk laves på en anden måde via sølv version.. men så er vi ude i samme problem som med CS3'en.. der ville være mange flere opsætning og regler som ville gøre tingene uoverskueligt.
Så vi endte med at købe den dyre version... men helt ærligt... det er frivilligt røveri ved højlys dag! ;)
Omvendt... hold op hvor er det lækkert a arbejde med, og vi kan så mange flere ting end vi havde på ønskelisten.. mere om det senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar